søndag den 12. december 2010

Frivilligt arbejde med sur fløde....

Frivilligt arbejde...: Jeg tænker det er godt at gøre en god gerning, uanset om det kan betragtes som ren egoisme at man gør det. Uanset hvad så kommer det andre til gode. MEN det frivillige arbejde har i min verden fået et tåget perspektiv og en dårlig smag af sur fløde. Regeringen vil logisk nok have så mange som muligt til at arbejde frivilligt...de sparer penge. I det hele taget vil regeringen gerne, at vi arbejder hele tiden, så vi ikke har tid til at tænke og diskutere hvad f.... de har gang i både i Danmark og internationalt. Jeg har altid påstået at et sygt og umenneskeligt system altid vil tilintetgøre sig selv på et eller andet tidspunkt, og hvis man antager at vi samlet set ikke er stærkere end de svageste led, så synes jeg det ser det rigtig skidt ud.

Fra et helt overordnet perspektiv, synes jeg det er dumt at lave frivilligt arbejde. Jeg sammenligner det med SYMPTOMBEHANDLING, fordi årsagen til de fleste problemer skal findes i samfundets øverste lag. Der er så meget frivilligt arbejde i Danmark fordi vi har OVERSKUD. I andre lande knokler de 80 timer i ugen for at overleve. Det synes jeg er sygt, når der er NOK til alle, hvis ingen var grådige. Det er muligvis utopi at tænke at det bliver anderledes.
Jeg mener egentligt det er en samlet social samfundsopgave at vi alle får bedst mulige betingelser, og det jeg er bange for er at frivillig arbejdskraft tager mere og mere over, hvor der burde være professionel hjælp. Jeg tænker, årsagen til at der overhovedet er brug for hjælp, er skabt af et skævt samfund, af dyrisk kapitalisme, hvor der ikke er nok til alle. I Danmark er vi heldige fordi Stauning lagde grundlaget for velfærden, så der er dog stadig et lille sikkerhedsnet under samfundets mest udstødte...men hvor længe endnu?? De er jo begyndt at pille ved kontanthjælpen og selv de aller svageste og syge skal STÅ TIL RÅDIGHED.
Jeg mener helt bestemt at de søde gamle damer i genbrugsbutikkerne skal fortsætte med at hygge sig og drikke kaffe og gøre en god gerning, som absolut sikkert giver dem indhold i tilværelsen, men jeg mener også at den næstekærlige omsorg spiller fallit når man skal søge den i et center og ikke hos naboen....

MEN HUSK ....HURTIG TILPASNING TIL SAMFUNDETS SPILLEREGLER BELØNNES! Så gå endelig ikke i krise uden at opsøge et selvhjælpscenter....
I lokalsamfundet er der os møj å se til....Ifølge bladet "Socialrådgivning og Socialt arbejde"; lokalsamfundsarbejde rummer potentiale til at styrke borgerne i at håndtere krydspresset mellem livsverdenen og systemverdenen. Interessant fordi lokalsamfundsarbejde i så fald kan være den "opblødende faktor" eller stødpude om man vil, som magthaverne netop har brug for, for at "styre" befolkningen i den retning der ønskes. Så når samfundet kræver at vi skal arbejde MERE, for MINDRE penge og på KORTERE tid, vil kontrasten mellem system og borgerliv blive større og større og statistikkerne på misbrug, skilsmisser, vold, stress o.m.a. vil stige hvis ikke lokalsamfundsarbejdet fungerer og/eller styrkes i takt med presset.

Hmmmmm...ikke overraskende...men interessant så klart det er fremstillet. Øhhh....

0 kommentarer:

Send en kommentar