Der forskes i dag ufatteligt meget i RESILIENS. Resiliens handler blandt andet om "normal funktion under unormale forhold"..."kommer til syne hos børn, der udviser effektiv og vellykket tilpasning på trods af kriser og truende omgivelser".
Er det ikke dybt bekymrende når børn reagerer positivt i en krisesituation? Ville et SUNDT barn ikke reagere??
Skal det unormale virkelig gøres normalt?
Ifølge en undersøgelse af Werner og Smith er svaret: JA, det skal det, for samfundets succeskriterie for en resiliens-medalje er..."veltilpassede voksne med en karriere, eget hus og børn. De viser os at resiliens kan vare ved igennem mange år."
Var der mon nogen der spurgte om de var lykkelige, eller hvor mange psykolog timer de havde haft?
..........................................
I forbindelse med RESILIENS skeles der i forskningen til mange teorier. Især teorier om identitet og identitets opnåelse. Arne Poulsen er psykolog. Han har skrevet en del om teorier om identitetsopnåelse...blandt andet disse ord, som jeg faktisk synes er ganske vise: "hvorfor skal den fortælle folk, at det er bedre at rende rundt med tungen ud af halsen og lede efter sin identitet og engagere sig i livets og samfundets store spørgsmål end at se fjernsyn og spise franske kartofler? Der er faktisk et svar på disse spørgsmål. Det er ikke psykologien selv, der har skabt denne moraliseren, den er skabt af nogle generelle udviklingstendenser i samfundet, nogle tendenser, der har ført til, at man ikke kan opnå høj livskvalitet uden identitet".
Man KUNNE så stille sig selv det spørgsmål, hvilken interesse samfundet har i at skifte fokus fra "det der går galt" til "det der går godt", og hvilken politisk dagsorden der styrer denne udvikling? Yea....gæt engang 3 gange...
0 kommentarer:
Send en kommentar